Dæmningens historie

Dæmningen blev designet af den berømte arkitekt/ingeniør, Earle Andrews - som fortsatte med at designe/bygge mange bemærkelsesværdige arkitektoniske mesterværker fra det 20. århundrede, såsom United Nations Complex, Jones Beach State Park, Henry Hudson Parkway og mange andre.

Banes Mølledæmning på Big Walker Creek i White Gate, Virginia, blev designet og bygget i 1926. Det er blandt de bedste eksempler i nationen, hvis ikke det eneste eksempel, på en modernistisk mølledæmning designet af en førende modernistisk designer af velkendte amerikanske vartegn .

Dokumentation af Bane's Mill Dam som arbejde af W. Earle Andrews omfatter et brev fra 1952, hvori Andrews kalder det "en af ​​mine tidlige triumfer" og Andrews' signerede arkitektoniske skitse af dæmningen, som begge er afbildet i videoen og på filen med Virginia Department of Historic Resources.

Dæmningen er bygget af højaggregeret hydraulisk beton, der er formuleret specielt til opsamling af vand. Det ligner mindre en lille, landlig mølledæmning end en stor offentlig anlægsdæmning, der er blevet miniaturiseret for at passe til omgivelserne - interessant, da Andrews snart ville blive udnyttet af Robert Moses til at bygge storstilede offentlige værker.

Ifølge Andrews' tegninger har dæmningen en ni fod høj lodret opstrømsflade med en tykkelse på fire fod ved bunden og 20 tommer i toppen. Mange designere af landdistriktsdæmninger ville være stoppet med denne grundlæggende kile, men Andrews' design krævede en ekstra forholdsregel: ansigtet er understøttet af otte støtteben. Med en afstand på 28 fod fra hinanden, hver to til fire fod bred, næsten otte fod høj og otte fod tyk ved bunden, tillader de dæmningen at modstå vandets største tryk ved sin base. Andrews byggede også dæmningen på en buet opstrøms linjeføring. En sådan krumning mentes at bære belastninger til siderne, hvilket tillod kraften fra modkørende vand at presse buen, hvilket teoretisk styrker strukturen.

Med henvisning til Bane's Mill Dam diskuterer Andrews i sit brev fra 1952 sin brug af "smalsporede savværksskinner til forstærkningsstængerne" i, hvad han rapporterer, en langt fra "ortodoks" dæmning; dæmningens fortsatte strukturelle integritet viser succesen med Andrews' tilgang.

Mens nogle periodiske dæmninger var rå i drift - vægge, der blot stoppede eller kanaliserede strømning - gjorde Andrews' innovationer Bane's Mill Dam til et præcisionsinstrument designet og målt til at gøre den mest effektive brug af et stramt kontrolleret flow. Opsamlet vand havde tre udløb: frigivelse gennem sluser ved dæmningens base, over-topning og omledning til møllerne for at drive grynmøllen og savværket. Alle skulle være nøje afbalanceret for maksimal effektivitet.

Den måske bedste illustration af Andrews' sammensmeltning af elegant form og praktisk funktion er de fyrre "trin" på toppen af ​​dæmningen, som fungerede som trædesten til dæmningens betjeningselementer og som en visuel måler for operatører.

Andrews' design gjorde det muligt for arbejdere at udøve tilstrækkelig kontrol over vandstrømmen til, at disse trin ville forblive tørre; arbejdere kunne krydse dæmningen til fods for at betjene sluserne langs dens længde uden at blive våde. Mellem disse trin fik højden af ​​over-topvandet lov til at svinge ikke mere end de to inches mellem den øverste overflade af trinene og toppen af ​​dæmningen.

Bane's Mill Dam er på den 38 hektar store ejendom kendt som Waterside og oprindeligt bebygget af Banes omkring 1791. Ejendommen ejes af Creed Bane Taylor, VI, og hans kone Jeanne-Marie Garon Taylor.

Chauffører på Old Mill Dam Road, ud for rute 42 sydvest for Pearisburg, Virginia, kan se Bane's Mill Dam og høre dens vandfald cirka 75 fod fra vejen.

Alle billeder